free web templates

Nyheder

Mobirise

10. oktober 2019
18 år og topscorer - mød Laura Grosen Larsen

Læs mere

Mobirise

9. september 2019
Første kamp i 1.division

Læs mere

Mobirise

23. august 2019
Et par ord fra cheftræner Thomas Lyngsaa

Læs mere

Mobirise

1. august 2019
Ny aftale med Sport&Profil

Læs mere

10. oktober 2019
18 år og topscorer - mød Laura Grosen Larsen

8 år og topscorer – mød Laura Grosen Larsen

Laura Grosen Larsen er et hårdtskydende eksempel på, at samarbejdet mellem Odense Håndbold og IF Stjernen er særdeles velfungerende. Den 18-årige svendborgenser er således topscorer for IF Stjernens hold i 1. division med 19 mål i fire kampe – og det samtidig med, at hun passer sin primære håndboldtjans som profil for Odense Håndbolds mandskab i U19 Ligaen.

Af Mikkel Wittorff Nielsen

Når man er nybagt seniorspiller, skal man som regel pumpe bolde og bære vandflasker – sådan plejer det i hvert fald at være. Laura Grosen Larsen pumper også bolde sommetider. Men hun scorer også mål – mange mål. Og det selvom hun er blandt de yngste aktører på IF Stjernens hold i 1. division.

Hun har været umulig at overse, hvis man har været til håndbold i Skt. Jørgens hallen i denne sæson. Hele 19 mål er det blevet til fra hendes hånd – heriblandt imponerende syv af slagsen i kampen mod førerholdet, Ringkøbing Håndbold.


På spørgsmålet om, hvordan det har været at gå direkte ind som profil på et seniorhold i 1. division, er Laura Grosen Larsen klar i mælet.


”Det var været spændende og meget anderledes end hvad jeg er vant til, at være seniorspiller indtil videre. Jeg står overfor spillere nu, som er markant stærkere fysisk og det tvinger mig til, at tænke anderledes. Det er en super fed mulighed, som jeg er meget glad for at have fået”.


Tilfredsheden er nem at spore i stemmen hos den unge bagspiller, da snakken falder på hendes præstationer indtil videre i denne sæson. Ikke nok med, at hun spillemæssigt har præsteret godt – socialt har det også været en god oplevelse at starte i IF Stjernen.


”Alle har taget godt imod mig. I starten troede jeg, at jeg skulle være ”hende den unge”, men sådan har det slet ikke været. Jeg har ikke skullet holde mig tilbage grundet min alder, men har tværtimod kunnet lære af de andres erfaring. Stjernen er en god klub, med et godt sammenhold”.


IF Stjernen har fået en pointmæssig svær start i 1. division, hvor det indtil videre er blevet til fire nederlag. Det altoverskyggende mål er dog fortsat at forblive i rækken, og det tror Laura Grosen Larsen på er muligt, til trods for den manglende pointhøst.


”Mulighederne er helt sikkert til stede. Vi har mødt flere af de forventede tophold i indledningen på sæsonen og det er ikke modstandere, som vi skal måle os med som sådan. Jeg synes, at vi har præsteret godt i de fire første kampe og hvis vi præsterer på et tilsvarende niveau mod nogle af de modstandere, som nok kommer til at kæmpe med om overlevelse i rækken, kan vi sagtens samle point nok, til at sikre endnu en sæson i 1. division”.


For Laura personligt, er fokus udelukkende på nuet og den næste kamp. Tingene tager hun, som de kommer.


”Jeg tænker ærligt talt ikke så meget over, hvad mine håndbolddrømme er. Jeg vil rigtig gerne spille 1. division igen næste år, fordi jeg føler, at det udvikler mig som spiller. Uddannelse er også meget vigtigt for mig, så jeg nyder sådan set bare at spille håndbold og så ser jeg, hvad der sker”.


Den næste opgave for Laura, og resten af IF Stjernens hold i 1. division, er lørdag d. 12. oktober, når man gæster TMS Ringsted.

9. september 2019
Første kamp i 1.division


Så blev det endelig tid til at vise IF Stjernen frem i den næstbedste dame række og sikke en modstander vi skulle ligge arm med i første kamp.
Bjerringbro, der var i spil til oprykning til ligaen sidste sæson.
Vi viste godt hvilken styrke de ville komme med.
En meget stærk bagkæde måske den bedste i rækken? Som vil give rigtig mange hold problemer ikke bare i 1. div, men også hold fra Ligaen.

Kunne vi følge med fysisk og tempo?
Her efter kampen kan jeg svare helt klart ja. Efter kampen sad vi faktisk tilbage med en lidt øv følelse, da vi mente det godt kunne være blevet til lidt mere.
Vi kommer faktisk udmærket fra start, men de 3 første skud er ikke lige med os, stolpe ud, samtidig kunne BFH bringe sig i fornt med 2.
Men pigerne spillede med stor optimismen og stolthed videre.
Vi kommer endda foran og følger med til 6 – 6 derefter for BFH et par nemme mål, med de er ikke længere væk end 2 mål. Ved pausen er vi dog bagud med 10-13
Dette skyldes primært deres playmaker der kom alt for nemt til hendes mål, hele 7 stk i de først 30 min.
Dette skyldtes at vi ikke kom ud og fik kontakt på hende fra starten.
Vi ændrede ikke så meget andet at vi skal få mere kontakt på hende, hun laver 3 mål efter pausen.
Efter pausen hænger vi godt med. Men en overtals periode taber vi 2 – 0 samt vi laver 3-4 tekniske fejl. Dette koster mod så godt et hold.

Så i en flot præmierkamp taber vi desværre 24-19.

At vi må gå fra banen med 19-24 nederlag er ok, men alligevel, hvis og hvis vi nu havde være mere effektive på vores chancer og en smule mere held.
Så havde vi nok rystet dem endnu mere og hvad kunne det så ikke have end med.
Stor ros til hele holdet for deres indsats, Vi udviser respekt for vores modstander men hvor er det dejligt at se at vi upåagtede går til opgaven, med en stor portion tro på egne evner.

Så vi forsætte med at bygge på og håber det kan være med til at give point, måske allerede i næste kamp på udebane mod Hadsted kl. 14:00.
Yderligere skal der være stor ros til alle omkring klubben for en pletfri afholdelse af den første 1. div kamp, især med alle de nye tiltag osv. Tak.
Til alle de feststemte publikummere der var tilstede i hallen, Tak for hjælpen, vi håber at se jer alle meget snart igen. 

1. august 2019
Ny aftale med Sport&Profil



Vi kan med stor glæde fortælle, at vi i dag har underskrevet og forlænget vores samarbejde med Sport & Profil som fortsætter som vores tøj leverandør de næste 4 år.
Dette betyder samtidig, at vores samarbejde til den tid har rundet 24 år, hvilket vi selvfølgelig er enormt glade for!

Derudover kan vi afsløre at vi til den kommende sæson siger tak for samarbejdet til Adidas og kan præsentere Select som ny tøjpartner.
Det skal selvfølgelig markeres og vi har derfor valgt at få lavet vores helt unikke spillertrøje, og der skal I selvfølgelig ikke snydes for en lille teaser!

Vi ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde med Sport & Profil og byder Select velkommen i IF Stjernen!

Skal du – eller kender du en sponsor som kunne have interesse i at pryde vores nye trøje, så kontakt os endelig i indbakken. 

Adresse

Danmarksgade 12, 5000 Odense