web creation software

Nyheder

Mobirise

18. september 2019
Et par ord om optakten for 3.division herre

Læs mere

Mobirise

1. april 2019
3. Division herre overlever

Læs mere

Mobirise

11. marts 2019
IF Stjernen forlænger samarbejdet med Emil Drejer.

Læs mere

18. september 2019
Et par ord om optakten for 3.division herre

Efter en lang sommerpause er IF Stjernens bedste herrehold igen klar til en ny sæson, når man på søndag gæster Kerteminde HK.



Truppen har været igennem en mindre åreladning over sommeren, hvor flere spillere har forladt skuden. Heriblandt har man vinket farvel til Victor, Andreas, Jeppe og Baltzer. Afskederne skyldes

alt fra flytning til højskoleophold, men alle vil de blive savnet – menneskeligt som sportsligt.

Læg dertil at skadeslisten aktuelt tæller Lesmark, Lasse, Marco og Bertil og det står klart, at truppen aktuelt er ramt på flere parametre.



Det sagt, så har truppen fået tilgang af spændende spillere som Simon, Oliver og Mike.



Særligt spændende bliver det nu at se, hvorvidt spillere der tidligere har været lidt i perifirien af holdet, griber chancen når den opstår og tilspiller sig minutter på trægulvet for klubbens bedste herrehold. Allerede nu kan det mærkes, at flere spillere har taget udfordringen op, mødt op til flere træninger og vist en nyvunden seriøsitet og omhu i hver eneste øvelse. Det har allerede inden sæsonens første kamp resulteret i mange gode træninger på et stabilt og højt niveau, hvilket gør hele holdet fortrøstningsfuldt forud for den svære kamp i Kerteminde – et håndboldfolk der altid møder talstærkt op og er festligt stemt.



Det bliver afgørende, at man i år formår at få kørt nye, spændende spillere ind og få dem integreret optimalt i de integrerede aftalte der foreligger i forsvar såvel som angreb. Lykkes det, er det muligt at overraske positivt på flere parametre.



Truppen skal finde sin balance og spillerne skal kende deres roller. Vigtigt bliver det, at de rutinerede aktører erkender vigtigheden af deres tilstedeværelse og træder i karakter, når det er påkrævet. Truppen rummer et stort, hidtil uforløst potentiale – forløses det ordentligt, kan det blive en festlig sæson.



Til søndagens sæsonåbner er følgende spillere udtaget:



Pullich, Mathias, Hannibal, Tobias, Jeppe, Mike, Frich, Elkjær, Mads, Erichs, Stein, Oliver og Simon. En stor trup på 13 mand. Årsagen til dette skal dog findes i det faktum at flere af de udtagede har småskavanker og derfor er tvivlsomme til opgøret.

1. april 2019
3. Division herre overlever

Herrene vandt i sidste weekend en 10 måls sejr over Kolding HK og skulle lørdag op imod Søndersø der ligeledes kæmpede om overlevelse.


Drengene vandt den nervepirrende kamp 23-29 og da Kerteminde tabte deres kamp, var herrene sikret.

Super godt kæmpet af hele holdet. 

11. marts 2019
IF Stjernen forlænger samarbejdet med Emil Drejer.

Emil Drejer startede sin trænerkarriere i IF Stjernen i sidste sæson. Det betød samtidig, at han lagde en lang og flot karriere som spiller bag sig. En karriere, der blandt andet kom forbi adresse som GOG og Otterup.


Herrerne har haft en svær sæson, hvor mange alvorlige skader, har givet svære betingelser for holdet, som aktuelt indtager en plads som nummer 10 i rækken. Den lave placering til trods, var Emil Drejer dog ikke i tvivl om, at det var det rigtige for ham at fortsætte i IF Stjernen:


”Mit første år som træner har været udfordrende – særligt set i lyset af de mange skader, som holdet er blevet ramt af. Uanset hvor vi ender i tabellen, ændrer det dog ikke min opfattelse af, at en forlængelse med klubben, er det rigtige for mig. Spillermaterialet er godt og spillerne har været meget åbne og imødekommende overfor mine tanker og ideer. Det er jeg meget taknemmelig for og det danner grobund for, at vi kan opnå gode resultater sammen på sigt”.



Holdet går en særdeles spændende periode i møde, hvor man i to ud af de næste tre kampe, skal i direkte duel mod konkurrenter i bunden af rækken. Konkurrenter, som Drejer har stor tro på, at man kan besejre. Uanset hvad, er det dog afgørende, at der bygges på frem mod næste sæson:



”Jeg håber og tror på, at vi kan lægge flere lag på vores spil til den kommende sæson. Vi skal prioritere højt, at fortsætte det gode træningsmiljø der har været i år. Tilmed håber jeg selvfølgelig på, at vi kan få en mere stabil sæson – særligt med henblik på antallet af skader. Kan marginalerne tilsmile os lidt mere, er jeg sikker på, at vi går en meget spændende sæson i møde. Jeg ser meget frem til næste sæson”.



Og det er ikke kun Emil Drejer, der er glad for forlængelsen. Også formand Finn Hansen, er meget glad for, at fremtiden nu er på plads på herrernes trænerbænk:

”Jeg er meget glad og tilfreds med, at Emil har takket ja til en forlængelse med IF Stjernen. Holdet har i år været i strid modvind på skadesfronten, men jeg er ikke i tvivl om at der er et stort potentiale i holdet, og det er Emil den helt rigtige til at indfri”.



Finn Hansen har haft fart i kuglepennen på det seneste. I sidste uge forlængede han således aftalen med damernes cheftræner, Thomas Lyngsaa og nu er turen altså kommet til Emil Drejer. I den forbindelse hæfter formanden sig særligt ved Drejers trænerfaglige grundighed, og den popularitet og respekt, han nyder fra spillertruppen:



”Emil er en meget grundig træner, som er skarp i sin analyse af alle modstandere. Tilmed har Emil med sit store engagement og beundringsværdige dedikation til tingene, gjort sig selv meget populær i spillertruppen. Ligeledes har han formået at udvikle træningsmiljøet i klubben, hvor jeg har set en meget seriøs og målrettet tilgang til træningen. Jeg glæder mig meget over, at vi nu fortsætter samarbejdet”.



Søndag d. 17. marts skal herrerne igen på halgulvet. Her gæster man lokalrivalerne fra TPI.

Adresse

Danmarksgade 12, 5000 Odense