Find en sponsor for Partille Cup og få prisen ned

Find en sponsor for Partille Cup og få prisen ned

Partille Cup 2019

Giv os en god kontakt, og glæd mange familier:-)

Vi er allerede begyndt at glæde os til årets Partille Cup 1.- 6. juli i Gøteborg. Lige nu har vi 10 hold tilmeldt og 99 spillere fra U10 til U16. Vi arbejder på at få et hold mere med og forventer at nå over 100 spillere. Hertil kommer 15-20 trænere og ledere. Vi sætter forhåbentlig ny rekord i deltagelse her tredje gang, vi skal med. Det bliver igen en stor oplevelse. Vi er blevet stillet i udsigt, at vi som sidste år kan bo på Fässbergskolen, som har rigtig fine rammer for fællesskab og spisning. Det er super godt.

Giv os en god kontakt, og glæd mange familier

Forældrenetværket giver en trøje 

Som tidligere meldt ud bliver den samlede pris højst DKK 2.900,- pr. person. I har allerede betalt de 500 kr. i depositum. Forældrenetværket arbejder flittigt på at hjælpe os og har lovet at betale for en spillertrøje til alle deltagere. Det er vi meget taknemmelige for. Det betyder, at indtægter fra sponsortryk på trøjerne kan gå ubeskåret til at sænke prisen for deltagelse.


Kender du en mulig sponsor?

MEN, vi har brug for din hjælp til at finde sponsorer. Kender du en eller flere, som kunne være interesseret i at få sit firmanavn på vores trøjer, så sig endelig til. Undertegnede tager gerne en snak med dine kontakter om et muligt sponsorat. Prisen for et sponsorat er minimum 3.000 kr. Vi har vedhæftet et billede af sidste års trøjer, så virksomheder kan få et indtryk af, hvordan de bliver eksponeret. Spillerne bruger deres trøjer flittigt året rundt.


Her er et kort rids af, hvad man får ud af at støtte os:

  • Sponsorer får sit firmanavn profileret i mere end 100 familier i Odense.
  • Firmanavnet kommer med i omtaler af vores tur, hvor vi takker vores sponsorer og opfordrer til at medlemmer støtte dem, der støtter os. Vi bruger IF Stjernens Facebook og hjemmeside.
  • Sponsorer er med til at styrke sammenholdet blandt børn og unge i mange samfundslag i Odense.
  • Sponsorer hjælper spillere, hvis forældre ikke har så mange penge, til at kunne deltage. Det ERen stor hjælp, når vi kan sænke prisen. 
  • Man kan få fradrag for sponsorstøtten (tjek for en sikkerheds skyld med revisor).

Kontakt os med din hjælp

Kan du hjælpe, eller kender du nogen, der kan, så kontakt Jens Knudsen på jens@proximus.dk eller mobil +45 40 40 78 38.

Venlig hilsen

Jens Knudsen og Thomas B. Rasmussen

Partille Cup er verdens største håndboldstævne

IF Stjernen er en Fyns største klubber på ungdomssiden
IF Stjernen er en håndboldklub i hjertet af Odense med op imod 600 medlemmer og omkring 100 frivillige trænere og hjælpere. I ungdomsafdelingen er vi over 300 medlemmer. Hjemmebanen er Skt. Jørgens Hallen i Odense C. Klubben har udviklet sig til at være en af Fyns største på ungdomssiden, og den årlige fælles sommertur til Partille Cup i Gøteborg er med til at give medlemmerne en kæmpe oplevelse og fastholde antallet af ungdomsspillere.