Trænere U15-drenge IF Stjernen Odense 2019/2020

Trænere U15-drenge IF Stjernen Odense 2019/2020

Vi kan med glæde løfte sløret for den kommende sæsons trænerteam for U15-drenge i IF Stjernen. Thomas B. Rasmussen fortsætter som årgangsansvarlig og skal være træner sammen med Frederik Baltzer, Mikkel Stein Knudsen og Oliver Ross Dam. Stefan Moss Andersen er nuværende fysisk træner for U14-drenge og fortsætter med at følge drengene, når de bliver U15. Stefan udarbejder individuelle træningsprogrammer til spillerne og sikrer, at der styrketrænes korrekt.

“Vi har været virkelig glade for Stefans oplæring og tilgang til den fysiske træning for drengene i OBBC og er glade for, at han vil fortsætte med at være ansvarlig for den del af træningen”. 

Frederik Baltzer, og Oliver Ross Dam er begge målmænd og får derfor naturligt ansvaret for målmandstræningen af vores 3 målmænd.

U15-drenge bliver til næste sæson cirka 30 spillere og 3 hold fordelt på ca. 20 spillere årgang 2004 og 10 spillere årgang 2005.

U15-drenge trænerteam 2019/2020

Thomas B. Rasmussen (årgangsansvarlig) er nuværende træner for U14-drenge, og har været ungdomstræner i IF Stjernen de seneste syv år. Thomas har været ungdomsspiller i DHG, skiftede til GOG som U18, har været håndboldinstruktør på Idrætsskolerne i Oure og har som senior spillet 10 års 1. divisionshåndbold i GOG Gudme, HF Odense og GV Ejby. 

Mikkel Stein Knudsen har tidligere trænet U14-drenge i IF Stjernen. Mikkel har spillet ungdomshåndbold i AGF, AGF/Viby, hvor han som U16 vandt JM og DM. Han har som senior spillet i AGF og nu i IF Stjernen, hvor han spiller på tredje år.

Oliver Ross Dam er 21 år og har tidligere spillet i IF Stjernen. Oliver var ungdomsspiller i Otterup, DHG og spillede på Oure som U16 og i Højby som U18. I denne sæson går Oliver på Oure idrætshøjskoles  håndboldtrænerlinje.

Frederik Baltzer har spillet i Næsby IF, HC Odense, Oure, DHG og IF Stjernen. Frederik har i denne sæson været træner for U16-drenge. Frederik har tidligere været træner i DHG og skal nu i gang med sit andet år i IF Stjernen, hvor han også har været med inde over FHF’s UC og TC-træning. Frederik er målmand og står på mål på 3. divisionholdet i IF Stjernen.

Stefan Moss Andersen er kandidat i fysioterapi med speciale i træningsvidenskab og er ekspert i præstationsfremmende træning, skadesforebyggelse og genoptræning. Han står for introduktion af 13-14-årige til træning i OBBC og underviser folkeskoleelever i fitness og sundhed. Han er også fysisk træner for HC Odenses herrehold, der spiller 1. division.

Ungdomsudvalget

Thomas B. Rasmussen
Mikkel Stein Knudsen
Frederik Baltzer
Stefan Moos Andersen
Oliver Ross Dam